Åbningstider

Mandag:​

11.00 - 18.00

Tirsdag:

11.00 - 18.00

Onsdag:​

11.00 - 18.00

Torsdag:

11.00 - 18.00

Fredag:​

11.00 - 19.00

Lørdag:​

11.00 - 16.00

Søndag:

Lukket​

​Helligdage lukket.

Rensning af nye piercinger

Efterbehandling

Denne sektion er forbeholdt rensning af piercinger. For at gøre det så overskueligt som muligt, er vores rensningsguider delt op i de forskellige piercing typer. Hvis du er i tvivl så tag kontakt til os, så du anvender den korrekte metode.

Tillykke med din nye piercing og tak, fordi du valgte Copenhagen Body Extremes. Denne artikel indeholder råd og vejledning om din nye piercing, således at helingen forløber så hurtigt og smertefrit som muligt. Disse råd er baseret på over 40 års kollektiv erfaring i butikken alene, samt utallige samtaler med danske og udenlandske sår-sygeplejersker, læger og piercere; vi mener derfor at dette er det bedste du kan gøre for at optimere din heling.

Hjælp dig selv!

At hele en piercing er ofte anderledes end at hele et sår på grund af fremmedlegemet (smykket) - hertil kommer en række faktorer der spiller ind på helingen, såsom kost og livsstil. Ved at leve sundt og spise så varieret som muligt fremskynder du din heling. Kosttilskud kan være en hjælp.

Gode råd

  • Leg eller pil ikke ved din nye piercing - kontakt med din piercing under helingen bør kun ske med DINE, nyvaskede hænder - ALTID!
  • Undgå andre folks bakterier - andre skal ikke pille, slikke eller lign. på din piercing!
  • TAG ALDRIG SMYKKET UD UNDER HELINGEN!
  • Undgå klorholdigt vand, havvand og solbadning i de første 3-4 uger. Skønt vandet måtte se rent ud, er der ingen garanti – brug vandtætplaster på området, f.eks. Tegaderm. Sollys kan permanent farve arvævet ved sår og piercinger; nogen læger anbefaler at sår ikke får sollys i et år! Solarie kan ligeledes farve arvævet permanent, og pga. opvarmningen ødelægge nye celler i piercingen. Solcreme og lignende skal IKKE ind i piercingen!
  • Vær tålmodig! Skift ikke smykket før din piercing er helet.
  • For at undgå slag og traumer i og på piercingen under fysisk aktivitet kan man beskytte piercingen ved at sætte en øjeklap i hård plast over området. Læg et par stykker gaze mellem klappen og piercingen og fikser klappen. Klappen kan købes på apoteket.
  • Brug de plejeråd vi anbefaler! Hvis din piercing ikke heler som forventet eller der opstår komplikationer, kender vi symptomerne og kan reagere korrekt. Hvis du bruger andre metoder, kan dine symptomer skyldes noget helt andet end vi tror og derfor virker vores løsning potentielt ikke!
  • Toiletpapir bør ikke bruges i nærheden af sår eller piercinger – det er vandopløseligt, så der kommer papirrester i såret!
  • Undgå hårspray, hårfarve, deodorant, parfume og makeup i nærheden af din piercing. Visse vaskemidler indeholder fedtopløselige enzymer, der ligeledes kan genere din piercing, så skift et til hudvenligt alternativ under helingen, hvis din piercing kommer i kontakt med dit tøj.
  • Undgå pres på piercingen; f.eks. stramtsiddende tøj, hovedtelefoner osv.
  • Sørg for rene omgivelser; skift hovedpudebetrækket ofte, rengør øre-, hoved- og mobiltelefon med f.eks. 93% husholdningssprit.
  • T-shirttrikket
    Træk en ren T-shirt over hovedpuden. Sove på en ene side, brug bagsiden næste dag. Vend vrangen ud på T-shirten på tredjedagen, vend den igen på fjerdedagen. Skift T-shirten efter 4 dage.
  • Dagene efter
    Efter et par dage vil der typisk komme skorper i form at hvidt til gulligt krystalliseret stof - dette er normalt og IKKE betændelse! Udsondringen er affaldsstoffer fra kroppen, der hjælper kroppen med at hele og fungerer som naturens plaster - pil derfor ikke i skorperne, men fjern dem kun ved vores anbefalede rensning!
  • Hævelse
    De fleste piercinger hæver - derfor har vi sat et smykke i, der er længere end det på sigt skal være. Benyt dig af tilbuddet om smykkeskift, se bagsiden.


Hæver området meget, kan du køle området hver 4. time á 20 minutter ad gangen - tag et eller andet fra fryseren og pak det ind i to lag viskestykke, så du undgår forfrysninger.
Ved tungepiercinger, kan isterninger bare stoppes i munden.

Check smykket!

Hvis dit smykke har en lås med gevind, så check den løbende; hvis dit smykke for eksempel er et tunge-, labret- eller navlesmykke, så stram kuglen i forbindelse med den daglige rengøring.
Tag ALDRIG smykket ud under helingen!

Betændelse?

Mange forveksler kroppens naturlige sekretion med betændelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt os, så vi kan komme med en vurdering - på den måde undgår du unødig bekymring, samt at sætte din heling tilbage pga. en unødig hård behandling.
Indtil piercingen er blevet vurderet, så brug det varme saltvand – det skader aldrig!
TAG IKKE SMYKKET UD – det holder piercingen åben, så området drænes for infektionen.
Nedenfor findes opskriften på et sæbevandsbad, der hjælper dig med at bekæmpe betændelsen – brug det kun hvis du er sikker på at der er betændelse i din piercing! Er du i tvivl, så kontakt os!

Smykkeskift

Vi tilbyder et engangssmykkeskift på de piercinger, hvor smykkeskift ikke er standard, til 50% af smykkets nypris, ekskl. guld. Tilbuddet gælder 2 måneder efter vejledende helingsperiode er overstået, se vejledende helingsperioder. Medbring din plejefolder og bestil gerne tid.
Overskrides perioden uden skriftligt samtykke med os frafalder muligheden.

Rensning af piercinger

Som udgangspunkt, så rens din(e) nye piercing(er) morgen og aften (kom ren ud i verden og ren i seng). Overdrevet rensning bør undgås, da det nedsætter din evne til at hele. I tilfælde af beskidt arbejde, sport eller lignende, så rens piercingen efter behov, men vær så blid som muligt.

Gennem årene er der blevet anbefalet en lang række forskellige metoder til at rense en piercingmed, f.eks. alkohol, klorhexidin, medicinsk sæbe og brintoverilte. Alle disse har vist sig at være potentielt skadelige for helingen af en piercing. Produkter som alkohol og brintoverilteer for kraftigt – det dræber celler, bakterier som nye hudceller, og udtørrer huden, hvilket forlænger og potentielt stopper din heling. Klorhexidin har depotegenskaber, der potentielt kan skabe resistens1.

Ansigts- og kropspiercinger

Ved ansigts- og kropspiercinger forstås piercinger der ikke er i eller ved munden og at piercingen ikke er en surfacepiercing eller 1-point. Dvs. denne rensning kan anvendes på piercinger som øjenbryn, tragus, ørekant, navle, brystvorter osv.

Ud over nedenstående råd til selve rensningen kan man med fordel læse Generelt om rensning og Rensning af nye piercinger igennem, da disse indeholder en masse gode råd.

Sæbe, anvendes 1 gang dagligt (morgen eller aften)

Dup området tørt med gaze, køkkenrulle eller et rent håndklæde - selve piercingen har bedst af at lufttørre.

Herefter placeres koppen på det piercede område i 5-10 minutter, således området bliver opvarmet og drænet for affaldsstoffer.

Alternativt kan en vatrondel anvendes ved at folde den om området - denne skal bare dyppes adskillige gange i den lune opløsning for at opnå samme effekt.

Efter 5-10 minutter fjernes koppen og området skylles under rindende vand, og eventuelle restprodukter fjernes forsigtigt fra smykket med gaze eller køkkenrulle; området duppes efterfølgende tørt med gaze, køkkenrulle eller et rent håndklæde.

Det piercede område gøres vådt, f.eks. i forbindelse med et bad, og tag 1-2 dråber sæbe på et par fingre. Herefter vaskes smykket, så der ikke sidder skorper, blodrester og lign. på; smykket føres nu forsigtigt frem og tilbage gennem piercingen og endeligt vaskes hele området i en radius af ca. 2,5cm ud fra piercingen. Lad sæben virke i ca. 1 minut og skyl derefter med rindende vand, mens smykket igen forsigtigt føres gennem piercingen.

Saltvand, anvendes 1 gang dagligt (morgen eller aften)

VIGTIGT: Anvend HAVSALT uden blegemiddel!

Kog noget vand, minimum 1 minut, hæld 250mL (2,5dL) (brug et målebægre) over i et glas og tilsæt 1/4 teskefuld salt; lad saltet opløses og saltvandet køle ned til opløsningen er til at have på huden (opløsningen skal være LUNKEN)

​​

​Piercinger ved munden

Denne rensningsguide kan anvendes til piercinger der sidder ved munden, dvs piercinger der skal renses på både ydre- og indersiden af munden. Eksempler på disse kunne være Madonna, Labret, Læbe og Kinder. Udover den praktiske gennemgang af rensningen herunder, kan det anbefales at læse Rensning af nye piercinger og Generelt om rensning igennem.

Ydresiden

Sæbe, anvendes 1 gang dagligt (morgen eller aften)

Det piercede område gøres vådt, f.eks. i forbindelse med et bad, og tag 1-2 dråber sæbe på et par fingre. Herefter vaskes smykket, så der ikke sidder skorper, blodrester og lign. på; smykket føres nu forsigtigt frem og tilbage gennem piercingen og endeligt vaskes hele området i en radius af ca. 2,5cm ud fra piercingen. Lad sæben virke i ca. 1 minut og skyl derefter med rindende vand, mens smykket igen forsigtigt føres gennem piercingen.
Dup området tørt med gaze, køkkenrulle eller et rent håndklæde - selve piercingen har bedst af at lufttørre.

Saltvand, anvendes 1 gang dagligt (morgen eller aften)

VIGTIGT: Anvend HAVSALT uden blegemiddel!

Kog noget vand, minimum 1 minut, hæld 250mL (2,5dL) (brug et målebægre) over i et glas og tilsæt 1/4 teskefuld salt; lad saltet opløses og saltvandet køle ned til opløsningen er til at have på huden (opløsningen skal være LUNKEN)
Herefter placeres koppen på det piercede område i 5-10 minutter, således området bliver opvarmet og drænet for affaldsstoffer.
Alternativt kan en vatrondel anvendes ved at folde den om området - denne skal bare dyppes adskillige gange i den lune opløsning for at opnå samme effekt.
Efter 5-10 minutter fjernes koppen og området skylles under rindende vand, og eventuelle restprodukter fjernes forsigtigt fra smykket med gaze eller køkkenrulle; området duppes efterfølgende tørt med gaze, køkkenrulle eller et rent håndklæde.

Indersiden

Mundskyld: Klorhexidin 0,12%, anvendes 2 gange dagligt i 7 dage

Tænder og tunge børstes grundigt, men forsigtigt, UDEN BRUG AF TANDPASTA - skyl munden med rent vand. Herefter skylles munden med 15mL mundskyld (brug doseringshætten) i ca. 1 minut. UNDGÅ tandpasta, mad og vand i 1 time efter du har skyllet mund, da dette hæmmer virkningen. Se flasken for yderligere informationer.

Saltvand (koldt), anvendes hver gang du har røget, drukket og spist.

VIGTIGT: Anvend HAVSALT uden blegemiddel!

En uåbnet flaske købevand anskaffes, hvorefter 1/2 teskefuld salt tilsættes - saltet opløses hvorefter opløsningen kan anvendes i 24 timer.
OBS! Det er en god ide at skifte sin tandbørste for at minimere risikoen for at bakterier herfra kommer i kontakt med din nye piercing. Skift den ofte under hele helingen!
For at minimere hævelsen den første tid kan is og ro i området anbefales. På ydresiden pak da isen ind i et viskestykke eller lignende for at undgå forfrysninger. Lig højt med hovedet om natten. Endelig kan håndskøbsmedicin som Ipren dæmpe inflammation, læs indlægssedlen eller kontakt din læge.

Piercinger i munden

Denne rensningsguide er til piercinger i munden, f. eks. Tunge, Tongue Web eller Smiley. Husk at skolde tandbørsten med jævne mellemrum, så du ikke får bakterier ind i munden på den måde! Endelig er det en god idé at læse Rensning af nye piercinger og Generelt om rensning igennem.

Mundskyld: Klorhexidin 0,12%, anvendes 2 gange dagligt i 7 dage

Tænder og tunge børstes grundigt, men forsigtigt, UDEN BRUG AF TANDPASTA - skyl munden med rent vand. Herefter skylles munden med 15mL mundskyld (brug doseringshætten) i ca. 1 minut. UNDGÅ tandpasta, mad og vand i 1 time efter du har skyllet mund, da dette hæmmer virkningen. Se flasken for yderligere informationer.

Saltvand (koldt), anvendes hver gang du har røget, drukket og spist i 30 sekunder.

VIGTIGT: Anvend HAVSALT uden blegemiddel!

En uåbnet flaske købevand anskaffes, hvorefter 1/2 teskefuld salt tilsættes - saltet opløses hvorefter opløsningen kan anvendes i 24 timer.
OBS! Det er en god ide at skifte sin tandbørste for at minimere risikoen for at bakterier herfra kommer i kontakt med din nye piercing. Skift den ofte under hele helingen!

Surface-piercinger

Her gennemgår vi hvordan man renser en Surface-piercing. Ved Surface-piercing forstås en piercing er er lavet med en såkaldt Surface-barbell, en lige stav med to 90°'s buk. Eksempler på disse kunne være Surface Tragus, Hips (surface), Cleavage og Butterfly. Slutteligt er der flere gode råd i både Generelt om rensning og Rensning af nye piercinger.

Sæbe, anvendes 1 gang dagligt (morgen eller aften)

Det piercede område gøres vådt, f.eks. i forbindelse med et bad, og tag 1-2 dråber sæbe på et par fingre. Herefter vaskes hele området i en radius af ca. 2,5cm ud fra piercingen.
SKUB IKKE SMYKKET FREM OG TILBAGE I PIERCINGEN - dette ændrer på placeringen af smykket under huden og øger risikoen for at kroppen udstøder det. Lad sæben virke i ca. 1 minut og skyl derefter med rindende vand.
Dup området tørt med gaze, køkkenrulle eller et rent håndklæde - selve piercingen har bedst af at lufttørre.

Saltvand, anvendes 1 gang dagligt (morgen eller aften)

VIGTIGT: Anvend HAVSALT uden blegemiddel!

Kog noget vand, minimum 1 minut, hæld 250mL (2,5dL) (brug et målebægre) over i et glas og tilsæt 1/4 teskefuld salt; lad saltet opløses og saltvandet køle ned til opløsningen er til at have på huden (opløsningen skal være LUNKEN)
Herefter placeres koppen på det piercede område i 5-10 minutter, således området bliver opvarmet og drænet for affaldsstoffer.
Alternativt kan en vatrondel anvendes ved at folde den om området - denne skal bare dyppes adskillige gange i den lune opløsning for at opnå samme effekt.
Efter 5-10 minutter fjernes koppen og området skylles under rindende vand, og eventuelle restprodukter fjernes forsigtigt fra smykket med gaze eller køkkenrulle; området duppes efterfølgende tørt med gaze, køkkenrulle eller et rent håndklæde.

1-point-piercinger

Her gennemgår vi rensningen af 1-point piercingen også kaldet Dermal Anchor. Forskellen på denne type piercing frem for "normale" er at der udelukkende er et indgangshul til selve smykket - dette har betydning for rensningen, da fremmedlegemer har en tendens til at blive i smykkelommen. Selv sæbe kan skabe problemer; derfor er det essentielt at der ikke anvendes sæbe på denne type piercing. Man kan selvfølgelig gå i bad som man plejer, men sørg da for at bruge saltvandsopløsningen efter du er kommet ud af badet. For mere generelle aspekter af pasning af en piercing se Generelt om rensning og Rensning af nye piercinger.

Denne rensning kan også anvendes til de såkaldte Skin Divers, men det lort laver vi ikke hos os!

Saltvand, anvendes 2 gange dagligt (morgen og aften)

VIGTIGT: Anvend HAVSALT uden blegemiddel!

Kog noget vand, minimum 1 minut, hæld 250mL (2,5dL) (brug et målebægre) over i et glas og tilsæt 1/4 teskefuld salt; lad saltet opløses og saltvandet køle ned til opløsningen er til at have på huden (opløsningen skal være LUNKEN)


Herefter placeres koppen på det piercede område i 5-10 minutter, således området bliver opvarmet og drænet for affaldsstoffer.
Alternativt kan en vatrondel anvendes ved at folde den om området - denne skal bare dyppes adskillige gange i den lune opløsning for at opnå samme effekt.


Efter 5-10 minutter fjernes koppen og området skylles under rindende vand, og eventuelle restprodukter fjernes forsigtigt fra smykket med gaze eller køkkenrulle; området duppes efterfølgende tørt med gaze, køkkenrulle eller et rent håndklæde.

OBS! De tilfælde hvor denne type piercinger er forløbet uden problemer igennem længere perioder, har piercingen minimum fået saltvand hver anden dag efter den er helet!

Info​

COPENHAGEN BODY EXTREMES ApS

CVR: 30547845

Kontakt

Telefon: 

339 37 666

E-mail: contact@bodyextremes.com

​Adresse​

​Larsbjørnsstræde 15
​1454 København
K

Medlem af:​

COPENHAGEN BODY EXTREMES ApS
Larsbjørnsstræde 15
1454 København K.